Læreplaner i børnehaven

 

 

 

 

 

 

             

   
   

Den pædagogiske læreplan

   

for

   

Langhuset

   

I

   

Børnehaven

   

 

   

 

   

2014

   

 

   
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Den overordnede ramme for dagtilbuddets   pædagogiske arbejde

 

Dagtilbudsloven:

Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritids- og klubtilbud   m.v. til børn og unge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lederens   ansvar:   Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan.

 

 

Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan

 

Formål

§   1. Formålet   med denne lov er at

1)   fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og   klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

2)   give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige   typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge   familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,

3)   forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er   en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge   og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov   for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk   funktionsevne, og

4)   skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem   tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Formål   for dagtilbud

§   7.   Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som   fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med   forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige   udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og   udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte   aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse,   medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage   til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende   fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med   forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte   grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde   med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Pædagogisk   læreplan

§   8.   Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for   børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets   skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og   udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan   skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive   dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1) Alsidig   personlig udvikling.

2) Sociale   kompetencer.

3) Sproglig   udvikling.

4) Krop og   bevægelse.

5) Naturen og   naturfænomener.

6)   Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive   relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå   målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske   læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle   mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske   læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den   kommunale dagpleje.

§   9.   Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den   pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig   for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den   forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og   aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3.   Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage   forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den   pædagogiske læreplan.

§   10.   Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte   evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage   stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra   kommunalbestyrelsens side.

 

 

Tema 1: Barnets alsidige personlige udvikling.

Målet er, at skabe de bedste mulige rammer for barnet kan udvikle og udtrykke sig psykisk, intellektuelt og kropsligt.

I Langhuset har hvert skridt værdi. Barnet lærer sig selv at kende ved at spejle sig i andre – og vi er der til at sætte ord på, støtte og hjælpe barnet i dets udvikling af identitet og selvværd. Lige fra usikkerheden og stoltheden over de første skridt, det første toiletbesøg, den første tur på den høje rutsjebane, det første venskab, den første konflikt, til alle de oplevelser der følger efter, er vi med. Vi stiller krav, der modsvarer barnets aktuelle udviklingstrin, og som støtter barnet med det næste trin i udviklingen.

De personlige kompetencer handler dels for os om, at få nogle stærke børn, der har selvtillid og selvværd. Børn der hviler i sig selv, tør favne verden og leger sig til læring. Børnene i Langhuset øver sig i at respektere egne og andres grænser.

I hverdagens praksis lægger vi vægt på, at skabe rammer for barnets alsidige udvikling. Når vi taler om barnets alsidige udvikling, fokuserer vi på to aspekter:

1. At være selvhjulpen

2. Den intellektuelle udvikling  

 

Hvornår udføres og opnås målet i den daglig pædagogiske praksis:

Selvhjulpen hed: Vi lægger vægt på at barnet kan og vil selv, og vi opfordrer altid barnet til at prøve først. Vi ser det som uhyre vigtigt for barnets identitetsudvikling, at barnet oplever at være værdifuld, for eksempel: Jeg bliver hørt, de andre kan lide mig, og samtidig er jeg stolt af, at kunne noget selv såsom at tage tøj på og lign. Vi opfordre kort sagt barnet til at være selvhjulpent. Selvhjulpen-heden udmønter sig i praksis i flere situationer:

  • Når barnet selv skal rydde op efter sig selv
  • Når barnet beder om hjælp
  • Når barnet hælder vand eller mælk op i et glas og smører deres brød
  • Når barnet selv går på toilettet
  • Når barnet selv tager tøj på og af
  • Når barnet dækker bord

 

I institutionen har børnene muligheder for at lege og bruge deres fantasi, eksempelvis er der rum for at bruge stolene til en forhindringsbane, altså bruge objekter på andre måder end de egentligt er beregnet til. Barnet bliver stimuleret intellektuelt når:

  • Barnet spiller brætspil med fokus på logisk tankegang sammen med en voksen. Der er forskellige forventninger til, hvad børnene i de forskellige aldre kan mestre.
  • Barnet lægger puslespil
  • Barnet leger med geometriske former
  • Barnet tegner
  • Barnet tegner indenfor stregerne på fotokopier
  • Barnet eksperimenterer med at blande farver
  • Barnet leger konstruktionslege (Lego, klodser, togbaner, kuglebaner, plusplus).
  • Barnet selv tager initiativ til problemløsning
  • Barnet selv takler en konflikt og samtidig er en del af fællesskabet

 

I Skolegruppen der er samlet en til to gange om ugen fra september til april, (der er for de store børnehavebørn), arbejder de med særlige fokuserede indsatser i forhold til skolestart og selvstændig problemløsninger.

  • Læring om årstider
  • Selvstændige opgaveløsninger
  • Regellege / boldspil med flere regler.
  • Kunne gøre sig klar til at gå på tur.
  • Selv ordner toiletbesøg.
  • Aftaler med børnene om særlige privilegier fx at kunne være på en stue uden en voksen, i begrænset tidsrum. Eller på legeplads eller i vores køkken med f.eks. ipads eller pc’er.
  • Hente ting / legetøj fra anden stue.

 

Tema 2: De sociale kompetencer               

Målet er, at detenkelte barn kan indgå i sociale fællesskaber – både selvvalgte og ikke-selvvalgte.

Samt at det enkelte barn støttes i at drage omsorg for sig selv og andre og lærer at respektere egne og andres grænser. Bliver bekendt med og får en forståelse for de sociale ”spilleregler” der kendetegner vores samfund.

 

Vi vil gennem vores relation til, og kommunikation med barnet, lærer barnet at indgå i en social kontekst, hvor der er forventninger til barnets sociale formåen i forhold til udviklingstrin og kompetencer. Dette vil vi gøre ved at være ”nærværende” voksne, der er opmærksomme på barnets kommunikation og signaler. Vores tilgang til det enkelte barn er anerkendende og tydelig. Vi viser hvad vi kan lide og ikke kan lide, viser følelser, for derved at vise barnet at det er ”i orden” at vise følelser og udtrykke sig. Vi bestræber os på at sætte ord på følelser, således at barnet i så høj grad som muligt, bliver fortrolig med forskellige følelser og forstår at forskellige følelser er ”i orden”.

 

Vi taler med barnet om vores egne eller de andre børns følelser, således at de bliver bekendt med forskellige ansigtsudtryk og stemninger.

 

For at barnet skal få mulighed for en god social udvikling, mener vi, det er væsentligt at anerkende og tilgodese barnets egne behov. Således får barnet indflydelse på sin egen situation. Derfor er det væsentligt at, barnet har mulighed for og bliver opfordret til, at udtrykke egne ønsker og ideer.

 

Vi anerkender det enkelte barns individuelle sociale behov og hjælper det til at skabe en god kontakt til de andre børn i institutionen. Dette gør vi ved at tilrettelægge aktiviteter og lege i forhold til børnenes forskellige relationer, interesser og kompetencer.

 

Vi hjælper til med at understøtte venskaber, således, at børnene for mulighed for at lege med dem, de selv vælger, uden at blive forstyrret af andre. I andre situationer kan vi opfordre til, at børnene har kontakt til børn, de ikke lige selv ville vælge, på den måde er der mulighed for at nye ”konstellationer” kan opstå. Og børnene får gode relationer til et større antal børn, og på den måde også lærer at skabe nye kontakter. Der er på vores tavler ved indgangene, hængt en legeliste op med tlf. og mail adresser, med dem der ønsker legeaftaler privat.

 

Vi voksne tager dels ansvaret for at der er en god stemning i institutionen og dels skaber grundlag for gode relationer mellem både børn og voksne. Dette gør vi ved, selv at bestræbe os på, at skabe et godt arbejdsmiljø og god kontakt personalet imellem. Vi mener, det er væsentligt for barnets trivsel og udvikling, at vi har en god kontakt og dialog med forældrene.

 

Vi støtter det enkelte barn i at få en god kontakt til de andre børn. Dette gør vi ved at gå ind og hjælpe barnet i konflikter, som vi mener, det enten ikke kan eller skal kunne klare selv, og giver barnet ideer til løsningsforslag. Således at barnet lærer hensigtsmæssige handlemønstre. Vi lærer barnet at sætte grænser for, hvad det vil være med til, og hvilken opførsel barnet vil accepter fra de andre børn. Dette kan man gøre ved, at spørge ind til, hvordan barnet har det med en situation, således at de selv reflekterer over det. For at stimulere barnets sociale kompetencer ”øver” vi, i den daglige kontakt med barnet, kompetencer som, vente på tur, deles om, trøste, hjælpe med mere.

 

 

At kunne indgå i sociale fællesskaber henviser til, at barnet skal blive i stand til følgende:

  • Give udtryk for egne følelser, behov og ønsker.
  • Lytte til andre mennesker, både børn og voksne.
  • Give plads til andre mennesker og opnå forståelse for at andre kan have andre behov og ønsker end én selv.
  • Være opmærksom på andre mennesker.
  • Have respekt for andre og deres bidrag.
  • Skabe venskaber.
  • Løse mindre konflikter og gå på kompromis.
  • Opnå forståelse for sociale spilleregler og gøre brug af dem.
  • Vente på sin tur
  • At kunne være fælles om aktiviteter
  • At kunne dele med andre (fx legetøj)
  • At hjælpe andre
  • At udtrykke sig verbalt frem for fysisk

 

Vores pædagogiske praksis:

I det daglige er hvert barn tilknyttet en bestemt stue, hvor barnet er en del af et børnefællesskab, som består af børn af forskellige alder, køn og med forskellige forudsætninger. Personalet på stuen er også en del af dette fællesskab. Denne stuetilknytning gør, at barnet gør sig erfaringer med at indgå i et fællesskab kendetegnet ved mangfoldighed. Som en naturlig del af hverdagen vejleder stuens personale børnene i at tage del i dette fællesskab ved at hjælpe og vejlede i forhold til f.eks.:

  • At håndtere og løse konflikter,
  • Deltage i lege,
  • At være en god ven,
  • At være opmærksom på hinanden,
  • At give udtryk for egne ønsker og behov,
  • At lytte til hinanden og
  • At forstå andres reaktioner, følelser, behov og grænser.

Udover, at dette er en naturlig del af dagen, er også vores daglige samling et forum, hvor børnene bl.a. lærer at lytte, vente på sin tur og at udtrykke sig. Samlingen bruges som et middel til at samle stuens børnegruppe inden vi går i gang med dagens aktiviteter, hvorved fællesskabet på stuen understreges og børnene anspores til at være opmærksomme på hinanden, bl.a. ved at sige godmorgen til hinanden og være opmærksom på, hvem der eventuelt er fraværende den pågældende dag. Desuden er dette et forum, hvor børnene fortæller om oplevelser, hvad de har lavet i weekenden mv.   

Vi tilbyder dagligt børnene fri leg på stuerne, på tværs af stuerne, på legepladsen og i grupperne. Herved gives det enkelte barn mulighed for at vælge hvilke mindre børnefællesskaber, han/hun vil være en del af. Hermed gør barnet sig erfaringer med at skabe venskaber, at udvikle en leg sammen med andre, at gå på kompromis, at deles om legetøjet, at invitere andre ind i en leg, at give udtryk for interesser og ønsker mv. I de mindre børnefællesskaber vejleder personalet tilmed børnene, når behovet viser sig.

Yderligere understøttes og udvikles børnenes sociale kompetencer gennem:

  • Ture ud af huset (fx opførsel i bus, på museum, på biblioteket mv.)
  • Rytmik
  • Musik, hvor alle stuer fra hele huset er samlet.
  • Spil (tab og vind)

 

 

 

Sproget og de sociale kompetencer

I forhold til sociale kompetencer spiller sproget – såvel det verbale som nonverbale – en stor rolle. Dermed har vi også kommunikationen i fokus, når vi understøtter børnenes udvikling af sociale kompetencer. For en uddybning af dette henviser vi til læreplanens tema 3: Den sproglige udvikling.  

 

Vores konkrete målsætninger fastsat ud fra alder:

Nedenstående er angivet vores mål og forventninger til barnets udvikling af sociale kompetencer – fastsat ud fra alder:

 

Når barnet er 3 år, forventer vi, at barnet:

  • Gradvist bliver mere opmærksom på de andre børn.
  • Viser interesse for at lege med de andre børn.
  • Er i stand til at give udtryk for nogle ønsker og behov (fx hvilket legetøj, han/hun vil lege med, udtrykke sult, bede om vand, mad mv.).
  • Kan genkende enkelte følelser, både egne og andres (glad, sur, ked af det)
  • Kan lytte til andre børn – dog kun i et par minutter ad gangen.
  • Kan modtage enkle informationer så som: vask hænder, gå i garderoben osv. og derefter udfører handlingen
  • Kan deltage i dagens fælles aktiviteter, så som samling, historielæsning, sang(lege), frugt og have opmærksomheden rettet mod den fælles aktivitet – dog kun op til 5-10 min, afhængig af aktiviteten.   

 

Når barnet er 4 år, forventer vi, at barnet:

  • Leger med andre børn i børnehaven.
  • Kan skabe venskaber.
  • Kan igangsætte og bidrage til lege.
  • Har en opmærksomhed på, at invitere andre børn ind i legen.
  • Kan genkende følelser og kan give verbalt udtryk for følelser – hos sig selv og andre (ked af det, sur, glad).
  • Kan bede om hjælp.
  • I overvejende grad bruger ord frem for at slå, sparke, rive, bide mv.
  • Er i stand til at hjælpe andre børn og voksne, hvis det bliver bedt om det.
  • Har forståelse for at vente og stå i kø.
  • Er i stand til at løse mindre konflikter og gå på kompromis.
  • Kan dele legetøj med andre børn.
  • Kan deltage i fælles aktiviteter og have opmærksomheden rettet mod aktiviteten i min 15-20 min.
  • Kan modtage information og derefter udfører den relevante handling.

 

Når barnet er 5 år, forventer vi, at barnet:

  • Leger med andre børn i børnehaven
  • Er i stand til at skabe venskaber
  • Er i stand til at igangsætte leg og aktiviteter
  • Kan give udtryk for følelser, ønsker og behov
  • Kan genkende følelser hos andre
  • Hjælper andre børn og voksne
  • Er i stand til at lytte og være opmærksom på andre børn.
  • Er i stand til at vente og stå i kø
  • Har respekt for andre børn
  • Er opmærksom på at invitere andre børn ind i legen
  • Kan deltage i fælles aktivitet og have opmærksomheden rettet mod denne aktivitet i 20 min.
  • Kan modtage en kollektiv besked og udføre den relevante handling.
  • Har forståelse for at måtte deles med andre børn.

 

Tema 3: Den sproglige udvikling.

Målet er, at barnet skal lære at udtrykke sine følelser, tanker, handlinger og oplevelser gennem sproget – både gennem verbal og nonverbal kommunikation.

Der findes mange forskellige sprog eksempelvis talesprog, skriftsprog, kropssprog, tegnsprog og billedsprog. I den daglig pædagogiske praksis er sprog en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre.

Hvornår udføres og opnås målet i den daglig pædagogiske praksis: Vi kommunikerer dagligt sammen i et nuanceret sprog og hjælper med at forklare ordenes betydning samt vejleder i brugen af korrekt sprogbrug og udtale. Ved udtaleproblemer gentager vi eksempelvis barnets udtalelse korrekt, så barnet ikke bliver rettet, men derimod anerkendt og får herved mulighed for at hører ordet korrekte. Vi svarer på børnenes spørgsmål og forklarer dem betydningen af eksempelvis en handling, et ordsprog og andet. I Langhuset understøtter vi barnets sprogtilegnelse og hukommelse, dels ved hjælp brug af dokumentation, billeder, bøger, ordkort, brætspil med mere, og dels taler vi om hvad der sker uden for Langhuset. Ved spisning kan et aktuelt emne eksempelvis være sund mad, hvor vi taler om hvor kommer maden fra, hvordan bliver den til med videre. (jævnfør krop og bevægelse).

 

Ved den daglige samling skabes der rum for kommunikation og børnene får mulighed for:

  • At sige goddag til hinanden
  • At øve sig i at rette opmærksomheden på andre
  • At fortælle om deres oplevelser og om hvad der optager børnene
  • At give udtryk for deres tanker
  • At synge sange
  • At deltage i sanglege
  • At modtage informationer om dagens program
  • At tale om billeder ved historieoplæsning
  • At eksperimentere med sproget ved eksempelvis rim og remser

I barnets hverdag i Langhuset, indgår der fri leg, da barnet lærer gennem leg. I hverdagen stiller vi åbne spørgsmål i forhold til hvad børnene leger, deres kreationer, oplevelser, konflikter og andet. Hermed får det enkelte barn mulighed for at sætte ord på sine følelser, tanker, handlinger og der skabes rum for kommunikation. I legen opstår der konflikter. Det er vigtigt for børnenes udvikling, at de lærere at bruge deres sprog til problemløsning og konflikthåndtering. Ved konflikter hjælper vi børnene med verbalt, at sætte ord på deres følelser i stedet for at slå. Desuden lærer vi børnene, at der er acceptable og uacceptable ord i forskellige sammenhænge. Vi bestræber os på at tale ”til” børnene og ikke ”over” børnene. (jævnfør tema 2:sociale kompetencer). Det at barnet eksempelvis leger med finmotoriske aktiviteter såsom modellervoks, tegning, perler, klodser med mere, og sætter ord på sine handlinger er af væsentlig betydning for barnets sprogtilegnelse, da hjernens sprogområder stimuleres. Børnene udvikler sig herved sprogligt kreativt, og opnår en sprogforståelse. Ydermere udvikler børnenes evne til at modtage kollektive såvel som individuelle informationer, hvilket er vigtigt i forhold til deres trivsel og omverden. Vi eksperimenterer med skriftsproget, skriver eksempelvis børnenes navne, kigger på ord og taler om ordene og deres forbogstaver. Børnene udvikler deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, tal og bogstaver.  

Vi taler om kropssproget, hvordan ser man ud når man er glad, sur, ked af det, træt med mere. Hvordan kan vi lære at være opmærksomme på hinandens signaler? I det hele taget bruger vi hele vores krop og dens udtryksformer, således at børnene tilegner sig en bevidsthed om kropssproget og hvordan det påvirker kommunikationen.

Vi har 2 pædagoger som forestår arbejdet med børn som på den ene eller anden måde har udfordringer. Det kan være forsinket tale eller et andet modersmål end dansk, og vi bruger en talepædagog fra PPR til faglig sparring og vejledning.

 

Tema 4: Krop og bevægelse

Målet er at opfylde det enkelte barns behov for fysisk udfoldelse samt motivere barnets daglige bevægelsesudøvelse og glæde herved. Det enkelte barn skal lære sin krop at kende – dens funktioner, muligheder og begrænsninger.

I det daglige er vi fokuseret på at imødekomme børnene behov for fysisk udfoldelse, således at de hver især får mulighed for at bruge deres krop. Samtidig er vi optaget af at motivere det enkelte barn til dagligt at bevæge sig og bruge sin krop således, at barnet erfarer glæden herved. Børnene skal gradvist blive fortrolige med og bevidste om, hvordan de kan bruge kroppen og samtidig få vished om, at kroppen også har begrænsninger.

 

Vores hensigt er at skabe grundlaget for, at det enkelte barn både aktuelt og gennem sit fremtidige liv vil anse fysisk udfoldelse og bevægelse som en naturlig del af tilværelsen.

 

De daglige aktiviteter i institutionen stiller krav til og udfordrer børnene til at bruge kroppen – både grov motorisk og finmotorisk. Herudover har vi også særlige fokuserede aktiviteter med formål om at understøtte og fremme det enkeltes barn motoriske udvikling. Når vi arbejder med børnene tager vi udgangspunkt i det aktuelle niveau, barnet befinder sig på, og på det grundlag igangsætter, opmuntrer og udfordrer vi barnet med aktiviteter, som skal fremme den aktuelle udvikling.  

 

Grov motorisk udvikling

Vi stiller i de daglige aktiviteter krav om, at børnene selv går, henter legetøj, evt. henter tallerkener/kopper eller hjælper til frokost. Selv hælder mælk/vand op i koppen, selv sætter sig på stolene, mv. Vi stiller også krav om, at børnene selv hjælper til med at tage tøj på/af (Disse krav er tilmed metoder til at understøtte børnene selvhjulpen hed, jf. tema 1: Barnets alsidige personlige udvikling). Vores stuer er indrettet således, at børnene har rum til at bevæge sig samt stå, ligge, sidde, ligesom de også har mulighed for at sidde ved borde/stole til de aktiviteter, der kræver dette. Derudover har vi en dejlig lang gang, som børnene får lov til at løbe på.

 

Yderligere motiveres og udfordres børnene til at bruge deres krop på vores to legepladser, som vi stort set dagligt leger på. Her kan børnene kravle på klatrestativer, de kan gynge, rutsje, grave i sand, cykle, sjippe, spille hockey, spille bold mv. Når der er sne på legepladsen har vi tilmed kælke, som børnene kan lege med. Legene og aktiviteterne på legepladsen udvikler bl.a. børnenes:

  • balance
  • styrke
  • koordinationsevne

 

Derudover gør børnene sig gennem deres lege og fysiske aktiviteter erfaringer med at falde, at glide, at slå sig, hvilke er væsentlige erfaringer for, at børnene bliver bekendt med, at kroppen også har begrænsninger.

 

Yderligere metoder, vi gør brug af til at stimulere børnenes grov motoriske udvikling er:

  • Ture til forskellige legepladser.
  • Ture ud af huset, hvor børnene udfordres til at gå i forskelligt terræn, op i tog og busser, ned og op af trapper mv.
  • Vi laver af og til forhindringsbaner til børnene – både ude og inde,
  • Vi danser til musik
  • Vi leger i Hopsarummet.

 

Tilmed deltager hvert barn mindst 1 gang om ugen i rytmik, hvor fokus ligger på at bevæge kroppen gennem fx sanglege med tilhørende fagter, boldspil/boldkast, øvelser på stor gym-bold, imitation af dyrs bevægelser mv.

 

Særligt de største børnehavebørn inspireres til at deltage og vejledes i sportsaktiviteter (fx forskellige boldspil og lege). Vores hensigt er hermed at lægge grundlaget for, at børnene fremover vil og kan indgå naturligt i diverse sportsaktiviteter.  

 

Finmotorisk udvikling

I institutionens daglige aktiviteter får børnene mulighed for at udvikle deres finmotorik. Dette sker fx gennem det legetøj og de aktivitetsgenstande, børnene har til rådighed. Fx perler/perleplader, puslespil, legoklodser, brætspil, tegneredskaber, modellervoks, konstruktionslegetøj mv.

 

Vi stimulerer tilmed børnenes finmotorik, ved at give børnene mulighed for at male malerier.  (jf. virksomhedsplanens afsnit: ”Børn og kunst”).

 

Kroppens funktioner       

En del af vores målsætning er, at det enkelte barn skal lære kroppens funktioner at kende. Dette indebærer, at barnet skal have overordnet viden om, hvad kroppen består af, hjernen og organernes betydning, viden om kost og dens betydning for kroppen. Viden om, hvad der sker med maden, når vi spiser den, herunder viden om fordøjelsen.

 

I praksis betyder det, at vi læser bøger og kigger på billeder af kroppen, vi taler om kroppen, i forbindelse med spisesituationer taler vi om sund kost, og om madens/vandets betydning for energien til at lege.

 

Kendskab til kroppens funktioner vedrører også, at børnene gør sig erfaringer med at slå hul på huden og at bløde, at få rifter mv. Sanserne indgår som en væsentlig del af børnenes viden om kroppen. Derfor har vi ofte fokus på at stimulere børnenes brug af sanserne. Eksempelvis når vi:

  • lytter til musik
  • lytter til historier
  • synger fællessang
  • lytter efter dyrelyde på skovturen 
  • når vi kigger på billeder – i bøger og egne fotografier
  • kigger på farver
  • betragter naturen omkring os
  • lugter til forskellige fødevarer, blomster og deslige
  • mærker på ting omkring os og taler om de er hårde, bløde, nubret mm.
  • taler om maden, hvad det smager af mv.

 

         

Foruden ovennævnte aktiviteter, som jævnligt finder sted, planlægger vi at lave en projektuge om året, hvor fokus ligger på kroppen. Vi vil hele denne uge lave forskellige aktiviteter, der relaterer sig til kroppen og dens formåen og funktioner.

 

Når barnet er 3 år, forventer vi, at barnet:

  • Kan gå, kravle, trille, løbe
  • Kan tegne/klippe med saks
  • Kan kaste med en bold
  • Ved, hvad der sker med mad/drikke, når den indtages.

 

Når barnet er 4 år, forventer vi, at barnet:

  • Overvejende selv kan tage (over)tøj og sko af og på
  • Kan cykle på børnehavens cykler
  • Uden hjælp fra en voksen kan gå i forskelligt terræn, på trapper og kan balancere
  • Har kendskab til de mest vitale kropsdele samt sanserne 

 

Når barnet er 5 år, forventer vi, at barnet:

  • Selv kan tage (over)tøj og sko af og på
  • Kan sætte perler på en snor og på perleplade
  • Deltager aktivt i sanglege
  • Kan sigte og ramme med en bold

Har viden om kroppen, de vitale organer og hjernens betydning.

 

 

Tema 5: Naturen og naturfænomener.

Målet er, at barnet opnår kendskab til naturen og lærer at have respekt herfor. At barnet får så positive oplevelser at det vil medfører en naturlig holdning til at værne om og nyde naturen. At barnet får kendskab til vejrfænomener.

Børn fødes nysgerrige og gennem legen udvikler de krop, sanser og hjerne, for at forberede sig på voksenlivet. I vores pædagogiske praksis er naturen ikke kun noget vi taler om og besøger en gang imellem, naturen er en integreret del af vores hverdag. Børn har brug for ro og tid til fordybelse, hvilket naturen giver rig mulighed for.  Naturen kan udfordre børnene på forskellig vis. For eksempel er der rum, eventyrlig meget plads, forskelligt terræn og motoriske udfordringer

Det er vores mål, at skabe muligheder for at det enkelte barn bliver bekendt med naturen og dens sansemæssige potentialer. Barnet skal have ro til fordybelse af naturens detaljer, og lærer respekt herfor.

 

Dette vil vi blandt andet gøre ved at tage på ture i naturen. På disse ture skal børnene have mulighed for at komme ud at kravle, gå eller løbe i naturen, således at de selv kommer i kontakt med, og kan mærke naturen. Ude i naturen er der også rigtigt gode muligheder for at stimulere barnets motoriske og sproglige udvikling og få stimuleret de forskellige sanser. Det kan være varmt, koldt, tørt, vådt, der er farver, former, dyr og planter at snakke om, kravle på, mærke, lugte eller høre.

 

Hvornår udføres og opnås målet i den daglig pædagogiske praksis?: Det er vores opgave at hjælpe børnene med at begribe og gribe verden. Hermed hjælper vi børnene med at kunne, at opleve, at nyde, at respektere samt forstå naturen. Vi bestræber os på at være udenfor dagligt og opfordre til lege i naturen. Vi følger årets gang og tænker dermed årstiden ind i de aktiviteter vi laver ude - såvel som indendørs. Vi benytter dels vores egne legepladser og dels nærmiljøet. Børnene stifter blandt andet bekendtskab med og sanser naturen på legepladsen i form af insekter, vandpytter, vind, sne is, sol, regn, mudder, blade, skyer med mere. Vi tager jævnligt på ture i nærmiljøet, hvor vi blandt andet besøger skoven, naturlegepladsen, legepladser, parken og stranden. Vi bestræber os på at opleve naturen der hvor den er. Jævnligt besøger vi dyrehaven og hver gruppe kommer i skoven to gange indenfor hver årstid.

I skoven går vi blandt andet på opdagelse i skovbunden, vi kigger efter insekter, leder efter dyrespor, taler om dyr og naturen, lytter til dyrene, imiterer dyrenes lyde. I institutionen har vi også glæde af dyreriget eksempelvis til rytmik, hvor der hoppes som en hare og andre dyr, i børnenes kreationer, hvor vi tegner dyr med mere. Ydermere tager vi også dele af naturen med hjem. Eksempelvis finder vi blade, pinde, sten, med mere, som vi bruger kreativt, når vi tegner, maler, kreerer plancher og andet. Det er kun fantasien der sætter grænser. (jf. tema 4 krop og bevægelse). I efteråret har vi flere ture til Dyrehaven, hvor vi ser på kronhjorte og hører dem brøle.

Når vi arbejder med ”vejrfænomener” gør vi det ved at vælge et emne for en dag. De større børn kan tale om emnet fx ” månen”og de kan fortælle hinanden små historier om ”Den dag de så månen”.  De kan tegne den, male den, synge sange om den og forme den af materiale og de kan udpege den (når den er der) De mindre børn kan se i billedbøger, kan få den vist af de voksne og de kan male den.

 

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Målet er at introducere barnet til forskellige kulturelle udtryksformer, værdier og traditioner samt at lære barnet at have respekt for andre mennesker.

Ethvert barn er en del af en større omkringliggende samfundskultur, som baserer sig på særlige normer, værdier og traditioner. Børnene i Langhuset er en del af det danske samfund, og derfor har vi fokus på, at formidle og gøre børnene bekendte med den danske kulturs værdier og traditioner. Yderligere introducerer vi også børnene til andre kulturer for at give dem viden og en horisont om, at forskellige mennesker i verden lever på forskellig vis.

 

I hverdagen i institutionen møder børnene også forskellige kulturer, fx møder de andre børn, som er født og/eller har boet i andre lande og dermed taler flere sprog og har (haft) en anden kultur. Tilmed stifter børnene også bekendtskab med andre kulturer, når de er på ferie i andre lande, og disse oplevelser tages også med i Langhuset, hvor de deles med kammeraterne. De større børn fortæller om oplevelserne, de mindre viser fx et postkort fra ferien.

 

Som en del af den kulturelle forståelse, skal børnene også stifte bekendtskab med og lære at gøre brug af forskellige udtryksformer, så som tegning og maling.    

 

Traditioner

 

Vi har årligt følgende traditioner:

  • Julegudstjeneste
  • Julefest med Lucia-optog
  • Påskeemne og -frokost
  • Halloween
  • Fastelavn
  • Blomstens Dag
  • Sommerfest eller efterårsfest

 

 

Som en yderligere del af traditionerne klippe/klistrer vi pynt til højtiderne, og vi fremstiller forskellige kreationer ud fra den pågældende årstid og/ eller højtid, fx:

  • Klippe/klistrer vi juletræer/guirlander og nisser
  • Laver vi påskekyllinger af papmaché og maler påskeæg
  • Vi laver forskelligt pynt af trylledej
  • Til Halloween laver vi en masse uhyggelige ting, og spiser ved det lange bord i Langhuset.

 

Vi synger sange, som hører højtiden til, og vi leger lege som traditionelt hører højtiden til, fx slår katten af tønden til fastelavn.

 

Kulturelle udtryksformer

 

Det er husets store fællesinteresse at arbejde med ” Børn og Kunst” hvilket betyder ar vi gør særligt meget ud af at børnene får store muligheder for at udtrykke sig kreativt.

Vi har fokus på at det enkelte barn gør sig erfaringer med forskellige udtryksformer fx:

  • At male malerier
  • At tegne
  • At lave papmaché
  • At lave diverse skabninger af modellervoks og trylledej
  • Vi synger
  • Spiller musik
  • Vi læser bøger
  • Vi læser eventyr og digter selv eventyr
  • Vi tager på ture til kunstmuseer og biblioteker
  • Vi danser

 

Barnet får i de daglige aktiviteter mulighed for at tegne, synge, læse/lytte bøger, lege med modellervoks, hører musik.   

 

Kulturelle værdier

Kulturelle værdier handler for os om, at børnene gøres fortrolige med grundlæggende værdier i det danske samfund. Dette indebærer bl.a. at børnene får kendskab til acceptabel og uacceptabel adfærd og sprogbrug, fx:

 

  • Man slår ikke
  • Man bander ikke
  • Man hjælper hinanden
  • Man viser empati
  • Man passer på hinanden

 

 

Det enkelte barn får kendskab til og lærer at handle ud fra disse værdier gennem vores daglige pædagogiske praksis, idet vi vejleder, forklarer og skaber forståelse for værdierne hos barnet. Særligt finder dette sted i konkrete situationer, der udspiller sig i hverdagen, hvor en voksenvejledning om værdierne bliver aktuel og nærværende og konkret forståelig for børnene. Jf. også tema 2: De sociale kompetencer, samt tema 3: Den sproglige udvikling for en nærmere uddybning af vores pædagogiske metoder.

 

En del af de kulturelle værdier angår også bordskik og hygiejne. Vi er bevidste om at disse aspekter kan have forskellige udtryk i dansk kultur. I Langhuset lægger vi bl.a. vægt på:

  • At man sidder stille og roligt ved spisning
  • At sige værsgo før vi begynder at spise
  • At rydde op efter sig selv efter spisning
  • At tørre op, hvis man spilder
  • At vaske hænder før og efter man har spist 

 

Kulturelle værdier vedrører også kendskab til færdselsreglerne. Vi lærer børnene færdselsregler, når vi er på tur og færdes i trafikken. Når vi færdes i trafikken lærer de større børn at gå på fortovet, ikke at lege/pjatte, at kende trafiklysets betydning, at kigge sig for før gaden krydses. Børnene er alle aktive deltagere, og de største af børnene skiftes til at gå forrest i rækken og dermed have et særligt ’ansvar’ for at holde øje med trafikken. De mindre børn lærer at have respekt for trafikken og at de voksne holder kontrollen.  

 

Vi har fokus på miljøvenlighed. I praksis betyder dette, at vi er optaget af at lærer børnene at passe på vandet, ikke at skylle unødigt ud i toiletterne, kun at have lys tændt efter behov, at nedsætte forbruget af papirhåndklæder mv. Vores hensigt hermed er således at lægge grundlaget for, at børnene vil integrerer miljøbevidsthed i deres fremtidige handlinger.

 

 

Sårbare børn:

Når vi taler om sårbare børn taler vi om:

  • Børn der er i ”krise” pga.      opstået hændelser. Fx efter skilsmisse i familien. Ved dødsfald i      familien. At der er sket store forandringer i familien fx: kan et barn i      nogen grad være i ” krise ”efter at der er kommet et barn mere til i      familien. Især hvis barnet inden da har været eneste barn, eller i dens      hidtidige liv har været, den mindste, centrum for alles opmærksomhed.
  • Børn der har et medfødt handikap.      Enten fysisk handikap der nedsætter bevægelsesfriheden, eller et handicap      der påvirker evnen, til at udvikle intellektuelle og/eller sociale      færdigheder.

 

Ved børn i krise har vi beskrevet en særlig pædagogisk arbejdsmetode. Grundopfattelsen er at børn har svært ved at beskrive med ord, hvordan de har det. Eks. kan et barn der har særlig behov for omsorg, være højrøstet, fysisk overdrevent udad reagerende eller modsat, prøve at være usynlig eller direkte gemme sig (for at blive fundet). Lige som børn der føler sig uduelige eller grimme indeni, kan vise sin indvendige side dvs. vise hvor grimme og umulige de er. Dette er ofte ikke en omgangsform, der passer ind i den form vi som pædagoger og forældre ønsker fra barnet. Her er det vigtigt at ”læse” barnet og forsøge at sætte ord på barnets tilstand. Således at der ses bort fra den ikke hensigtsmæssige side, og alene fokuseres på barnets behov. Fx hvis et barn skrigende smider klodser ud i hele stuen og mod andre børn, retter pædagogen sin opmærksomhed på barnet og i en indfølende tone siger:” nu skal vi samle klodser op og jeg vil gerne hjælpe dig. Og så har du vist brug for at vi sidder og hygger os sammen, og læser en bog”.

Eller et barn der reagere overdrevent, græder voldsomt på en mindre hændelse, at den voksne forstår at det kan være en anledning til at reagere på alle andre ting der er svært i barnets liv lige nu.

Det er vigtigt at der har været en pædagogisk vurdering af hvis et barn er i krise, ellers kan man uforvarende komme til at forvirre et barn til at stræbe mod uhensigtsmæssige handlinger.

Vores holdning er at et barn i krise, indgår på lige fod med øvrige børn i hele dagligdagen men har som beskrevet, særlig bevågenhed fra de voksne, lige som de voksne skal være forsigtige med at presse barnet til at være deltagende i aktiviteter, da barnet i forvejen kan have store udfordringer i at klare den almindelige hverdag og derfor har behov, for en periode, at have en mere passiv rolle.

 

Børn der er født med fysiske handikap, indgår på lige fod med de øvrige børn, Dvs. at der gælder som for alle børn at man er deltagende i dagens gøremål og aktiviteter gradueret efter barnets udvikling og formåen. Man kan tale om en differentiel deltagelse, lige som det gælder at den voksne skal lave differentielle krav. Hvis handikappet er af en grad så barnet har behov for fysisk hjælp til hverdagen. Fx hvis barnet er kørestolsbruger, vil hjælperen indgå sammen med barnet i de normale aktiviteter og har desuden som opgave at finde de stærke resurser hos barnet, og ud fra disse arrangere aktiviteter i ” fri leg” perioder, således at barnet får den optimale mulighed for at danne naturlige venskaber gennem fælles interesser i leg og aktiviteter. Vi mener at alle børn skal indgå sammen med jævnaldrende børn, da evt. handikaps er et livsvilkår der skal læres.

 

Børn med handikaps som indvirker på deres intellektuelle udvikling, bør ligeledes indgå som ovenfor beskrevet. I øvrigt er der en lærerproces i at lære institutionens øvrige børn, at behandle børn med nedsatte evner, på en ligeværdig medmenneskelig og naturlig måde. Dette indbefatter også, at det sjældent fører rigtige venskaber med sig, at presse børn til at være venner.

 

Børn som har medfødte handikaps, som indvirker på deres evner til udvikling af sociale kompetencer er særligt udsatte. Deres adfærd forveksles ofte med ” dårlig opdragelse”. Og dette faktum medfører i mange tilfælde, at barnet i en kortere eller længere årrække har fået en negativ respons på deres personlighed. Derfor er det vigtigt at få afklaret barnets evner igennem eksperters vurdering, således at de voksne omkring barnet kan stille krav til barnet, der støtter dets udvikling og som opbygger det sæt værktøjer som barnet skal bruge for at indgå i sociale sammenhænge, i hverdagen på institutionen og på sigt klarer sig i samfundet.

Som pædagog må man igen, sætte differentielle krav ved de enkelte situationer, og samtidig være bevidst om, at det kun er børn med nedsatte evner der skal have differentielle krav.

Handikaps med nedsatte sociale færdigheder kan være af en sådan karakter, at der er visiteret ekstra hjælp (støttepædagog). Her er det igen vigtigt, at støtten indgår sammen med barnet som ovenfor beskrevet.

Støtten vil da tilfalde stuen som ekstranormering og vi taler om en inklusion af barnet.

Igen er det vigtigt at understrege, at et barn bør følge sit alderstrin da barnets udfordringer er et livsvilkår. Derfor er det ok at barnet, lige som øvrige børn, vælger venner som evt. er lidt yngre og som barnet mærker, har nemmere ved at ”matche”.

 

Dokumentation:

 

Det er pædagogernes ansvar sammen med medhjælperne, at dokumentere det pædagogiske arbejde i Langhuset

Dette gøres ved: At lægge foto og medfølgende tekst, om børnenes hverdag, på gangen.

Desuden hænges plakater op til fælles glæde for børn og voksne, der afspejler aktiviteter og begivenheder i hverdagen.

Desuden skal hver stue, en gang om måneden, udvælge en aktivitet der underbygger de pædagogiske lærerplaner, og ved skrift og foto redegøre for formål og valg af metode. Det er pædagogernes ansvar at alle lærerplanspunkter bliver beskrevet.

 

I materialet skal indgå børns reaktioner på givne aktiviteter og dette skal indgå i den samlede evaluering.

 

1 gang årligt i november måned samles en pædagog fra hver stue sammen med lederen, hvor pædagogerne fremlægger dokumentation og evaluere på lærerplanerne ud fra de beskrevne retningslinjer holdt op mod anvendt praksis.

 

 

 

 

 

Åbningstider

Mandag - torsdag:
6:30 - 17:00

Fredag:
6:30 - 16:30

Onsdage er kontoret åbent for stort og småt fra 15 til 16.

Nye mærkedage, fælles arrangementer og lukkedage i 2014 og 2015 under mærkedage. (under Om Langhuset)

Næste arrangementer:

Næste arrangementer: Julefest d. 11/12-2014 fra 16 til 18.